Her til morgen hørte jeg radio, zappede lidt rundt og endte midt i en samtale på Go’Nova.
De snakkede om hvorfor det er far der klipper navlestrengen over. Den mest logiske årsag de nåede frem til, tror jeg nok, er at så føler far, at han har bidraget med noget. Ellers føler fædre sig åbenbart mest til overs under en fødsel.
Det skal jeg ikke kunne udtale mig om, da det er mig der jo er mor her, men jeg har altså været utroligt glad for at have manden med hver gang, hele vejen igennem.
Han har ikke kun været med for at klippe snoren over om man vil.

Men det var slet ikke derfor jeg begyndte dette indlæg. Samtalen fik mig til at tænke på en samtale jeg har haft med mine børn flere gange, efterhånden.

Første gang har været kort efter at den yngste af vores 3 krudtugler er kommet til.
Vi snakker om, at han ikke ligner de to andre da de var lige så små. De har lignet deres far utroligt meget.
Ham her, han ligener mere morfar!
Nu vil de 2 store så gerne høre lidt om hvordan det kan være.

Jeg husker at fortælle dem, at vi alle har vores helt egen opskrift. Da mors lille æg og fars lille haletusse (den store af drengene var 3-4 år, så det var den version han kendte!), mødtes inde i mor for at lave en baby, blev de enige om hvad babyen skulle have fra mor og hvad den skulle have fra far. Sammen lavede æg og haletusse deres helt egen opskrift på den lille ny baby, som så voksede sig stor inden i mors mave.
Her var sønnen kvik, og spurgte om det så var mor der havde lavet dem alle 3? Jah, det kunne man godt sige. Mor havde da lavet det meste, men far havde også være med, for han lavede nemlig det eneste der ikke kunne laves inde i mors mave! Hvad var så det?
Jo, far har lavet navlen!

Og den husker de godt nok, den store af drengene har også fortalt lillebror at det er far der har lavet navlen!
Jeg er ikke sikker på hvorfor, men der er meget vigtigt at huske!

Så til alle derude, som mangler et agument til at fædre skal være med til en fødsel, altså udover alle de åbenlyse, så er det her:

Han skal være med, så han kan lave navlen! Mine børn elsker historien om hvordan de er vokset sig store inde i min mave. Her er deres smukke øjne, frække næser og dejlige smil blevet lavet, men far har afsluttet arbejdet, og givet dem deres nuttede lille navler!